Vi søger en Digital Performence Planner
Maxus søger en Digital Performence Planner der brænder for e-commerce og effekt optimering. En planner med forkærlighed for tal og data, og som elsker digitale medier fordi de kan måles.
Hvem er vi?
Maxus er et hastigt voksende mediebureau med 19 ansatte beliggende i hjertet af København. Vi yder rådgivning til en række af landets større annoncører inden for markedsanalyser, strategi, medieplanlægning, forhandling samt indkøb af annonceplads i både Danmark og udlandet. Maxus er en del af GroupM, som er den største internationale mediebureausammenslutning og på verdensplan beskæftiger vi over 1400 mennesker på kontorer i 68 lande. Vi er drevet af lige dele entreprenørånd og købmandsskab, og formår derfor at tænke i nye retninger med en stor portion idérigdom kombineret med en fornuftig økonomisk forståelse.
Maxus blev i 2011 kåret som ”Agency of the year” af Campaign og ”Årets mediebureau i US”. I Danmark er Maxus ansatte de mest tilfredse i Europa på alle målte parametre, så vi bilder os ind, at vi har en rigtig god arbejdsplads at tilbyde.
Om stillingen
Hos Maxus fokuserer vi på digitale medier og platforme, men fremfor alt tager vi udgangspunkt i vores kunders forretninger og udfordringer på tværs af platforme. Derfor leder vi efter en digitalt forankret kollega der har erfaringer og forståelse såvel digitalt som med et 360 graders fokus.
Hos Maxus skelner vi mellem ’Performance’, ’Branding’ og ’Engagement’ og vi har brug for en kollega med forkærlighed for ’Effekt’, som vil være med til at skabe og forme vores afdeling i den retning, sammen med os og vores kunder. Vi ser ind i en verden hvor medier og kundeplatforme smelter sammen, og hvor kundernes behov for rådgivning og totalløsninger er stigende.
Som Performence Planner vil du være tilknyttet specialistenheden Maxus Digital, hvor vi arbejder med digital medierådgivning og kampagne-eksekvering. Du har fokus på SEM, Ad-exchange, Google analytic og performence optimering.
Dine kvalifikationer:
• Du har min. 3 års relevant erhvervserfaring fra lignende stilling.
• Du har erfaring med at håndtere din egen kundeportfolio.
• Du har kendskab til adserving og digital monitorering.
• Du er super bruger af Excel og har interesse for at arbejde med data og systemer.
• Du er struktureret, har overblik, er god til at samarbejde og er i stand til at prioritere dagens opgaver løbende.
• Du møder dagen med et positivt sind.
• Du er meget ansvarsbevidst, ambitiøs og klar til at yde en ekstra indsats når der er behov for det.
• Du er udadvendt og serviceminded.
• Du er en holdspiller der kan lære fra sig.
Hvad tilbyder vi?
Hvis du er den rette person, kan vi tilbyde et job med fuld fart på i en ung og spændende organisation. Der vil være mulighed for at sætte dit eget fingeraftryk på en virksomhed præget af entreprenørånd og arbejdsglæde. Hos os er din mening og dine evner vigtige, og du kan derfor få ganske stor indflydelse på vores beslutningsprocesser og forretningsenheder. Vi har en meget flad organisation, der lægger vægt på gode kollegaer og et højt fagligt niveau. Du vil blive en del af en serviceorienteret og kundefokuseret organisation, i en stilling som vil udvikle sig i takt med dine kvalifikationer og ambitioner.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansættelsessamtaler vil foregå løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Digital Director Morten Munk-Hansen på +45 21123364, alternativt skrive til morten.hansen@maxusglobal.com.
Send din ansøgning mærket ”Digital Planner” til job.dk@maxusglobal.com. Du bedes vedlægge kopier af relevante papirer samt angive i ansøgningen, hvor du har set vores jobopslag.