Vi søger en Account Director
Har du erfaring fra mediabureauverdenen? Er du glad for at rådgive kunder? Så er du måske vores nye Account Director.
Hvem er vi?
Maxus er et hastigt voksende mediebureau med 19 ansatte beliggende i hjertet af København. Vi yder rådgivning til en række af landets større annoncører inden for markedsanalyser, strategi, medieplanlægning, forhandling samt indkøb af annonceplads i både Danmark og udlandet. Maxus er præget af erfarne personer der har været på større mediebureauer, men som har fundet lykken på et mindre bureau med højere til loftet og mindre bureaukrati.
Maxus er en del af GroupM, som er den største internationale mediebureausammenslutning og på verdensplan beskæftiger vi over 1400 mennesker på kontorer i 68 lande. Vi er drevet af lige dele entreprenørånd og købmandsskab, og formår derfor at tænke i nye retninger med en stor portion idérigdom kombineret med en fornuftig økonomisk forståelse.
Maxus blev i 2011 kåret som ”Agency of the year” af Campaign og ”Årets mediebureau i US”. I Danmark er Maxus ansatte de mest tilfredse i Europa på alle målte parametre, så vi bilder os ind, at vi har en rigtig god arbejdsplads at tilbyde.
Om stillingen
Maxus søger en kompetent Account Director med erfaring, som kan løfte nogle af bureauets opgaver fra den første dag. Vi leder efter en person, der elsker at rådgive vores kunder inden for medierådgivning og kommunikation. Du får ansvaret for nogle af Maxus’ vigtigste kunder på tværs af alle aktiviteter. Det er naturligt, at du har en sund interesse inden for print, online og TV. Ligeledes er det også vigtigt, at du forstår kunderne ned til mindste detalje og går højt op i kundetilfredshed. I Maxus er der stor frihed under ansvar.
Dine kvalifikationer:
• Du er cand.merc. og har et naturligt forhold til budgetplanlægning.
• Du har arbejdet på et eller flere af Danmarks mediebureauer.
• Du har en solid interesse for print, TV og digitale medier.
• Du har haft et succesfuldt forhold til dine kunder og gode resultater.
• Du er vellidt af dine arbejdsrelationer og udviser både empati og gennemslagskraft.
• Du har en høj stresstærskel.
Hvad tilbyder vi?
Hvis du er den rette person, kan vi tilbyde et job med fuld fart på i en ung og spændende organisation. Der vil være mulighed for at sætte dit eget fingeraftryk på Maxus der er drevet af entreprenørånd og arbejdsglæde. Hos os er din mening og dine evner vigtige, og du kan derfor få ganske stor indflydelse på vores beslutningsprocesser og forretningsenheder. Vi har en meget flad organisation, der lægger vægt på gode kollegaer og et højt fagligt niveau. Du vil blive en del af en serviceorienteret og kundefokuseret organisation, i en stilling som vil udvikle sig i takt med dine kvalifikationer og ambitioner.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansættelsessamtaler vil foregå løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vice MD Karin Gøtze på +45 26858449 alternativt skrive til karin.goetze@maxusglobal.com.
Send din ansøgning mærket ”Account Director” til job.dk@maxusglobal.com. Du bedes vedlægge kopier af relevante papirer samt angive i ansøgningen, hvor du har set vores jobopslag.