Folketingsvalg 2011

 

 

Oversigt over partierne og deres fans på Facebook

Hver dag opdaterer vi i Maxus, hvilke partier der har flest fans på Facebook, og hvordan antallet stiger og falder i takt med, at valgdagen nærmer sig.

Vi synes, det er interessant, at se, om både mediernes historier har indvirkning på fan-antallet hos de forskellige partier, og om man kan se en sammenhæng mellem hvor mange fans partierne har på Facebook og hvor de ligger i meningsmålingerne.

 

 

Facebook aktivitet

Når vi ser på stigningen i partiernes fans siden valgstart, er det Enhedslisten og SF der klarer sig bedst.

Venstre og Liberal Alliance har også fået en del nye fans, og Det Radikale Venstre har siden i går, tirsdag, fået en god portion nye fans. Generelt er det dog den røde blok, der samler flest fans på Facebook indtil videre.

 

Stigning i fans, kilde: Maxus og Falcon

 

 

Engagement level

Konceptet beregnes ved at sammentælle alle engagement actions, altså likes, posts og kommentarer i en given periode. Det fremkomne antal actions sættes i forhold til det samlede antal fans. Det giver et relativt mål for, hvor meget en Facebook-side's fans har involveret sig i det satte tidsrum. (EL måles i promille)

Her får Liberal Alliance makret sig, da det er tydeligt, at deres fans/venner er mere engagerede end resten af partiernes.

Enhedslisten viser her igen, at de har en engageret og stor gruppe fans på Facebook. Generelt ligger dette mindre parti i mange henseender langt fremme i kampen om Facebookbrugernes gunst.

Kilde: Falcon

 

 

Tweets

Vi har i Maxus også valgt at følge partiformændene på Twitter. Twitter er ikke blevet en så stor succes på det danske marked, der i sociale-mediers henseende er styret af Facebook, som på andre markeder. Men lidt har også ret og Twitter er stadig et medie, der hitter stort på verdensplan og hvor de fleste danske partier stadig har valgt, at være aktive.

Det skal dog nævnes, at flere af formændende ikke har en "personlig" twitter-account, men en der administreres på vegne af hele partiet.

Enhedslisten, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti har valgt at have en generel profil, hvor Margrethe Vestager, Lars Løkke Rasmussen, Anders Samuelsen og Villy Søvndal twitter "personligt".

Det er dog tydeligt, at Margrethe Vestager er den eneste, der indtil videre har taget dette medie ind i sin hverdag. Margrethe Vestager twitter i en lang mere stabil rate end de andre, hvilket også betyder, at hun er markant mere synlig i dette tilfælde.

kilde: Maxus

 

 

Omtale i Blogs, fora og digitale artikler

Kandidaterne og partiernes andel af digital omtale er interessant i relation til de kommende meningsmålinger. Får partierne den andel af omtale, som deres nuværende mandater retfærdiggører, eller er nogle partier dygtigere, til at sikre sig en højere "share of voice" end "share of mandates". Share of voice kan udtrække hvor mange gange de forskellige partier bliver nævnt i de danske medier.

Om omtalen har været positiv eller negativ er også noget vi belyser. Her vil vi kunne opfange eventuelle "fejltrin" i de digitale medier. Vi måler digital "share of voice" fra den dag valget blev udskrevet d. 26 aug frem til selve valgdagen d. 15 sep.

 

Dagens kommentarer:

Bare ved at kigge ned over diagrammerne, ses det hurtigt, at det ikke, er de samme partier, der vinder indpas i begge.
Det er ikke de store partier V og A, der indtil videre løber med mest omtale, men derimod støttepartierne SF, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale venstre.

Det kan meget vel have noget at gøre med De Radikale og Konservativ's nylige udtalelse, om at de to partier ønsker et samarbejde over midten i næste regeringsperiode. Dette har både skabt meget omtale til dem, men også Dansk Folkeparti har fået kommenteret massivt på denne beslutning, og Kristendemokraterne står pludselig 4 skridt tættere på Venstre, da Venstre nemt kommer til at have brug for Kristendemokraternes mandater, hvis det ender med en borgerlig regering.


Share of voice regnes fra mandagen inden valget blev udskrevet, altså d.22.08.2011.

 

 

Sentiment

Den sidste graf er en oversigt over omtalens karakter. Den deles op i 4 kategorier 'meget positiv', 'positiv'. 'negativ' og 'meget negativ'.

 

 

Dansk Folkeparti er det parti, der har den mest positive omtale på nettet med 51% positive eller meget positiv omtale. Partierne ligger tæt men Venstre ligger dårligts så jvf. Venstres høje Share of voice, vi tidligere omtalte, er det ikke al omtale, der har været god omtale.

 

kilde: Chatreports

 

 

Samlet oversigt over kandidater og karaktere

Skemaet herunder er de kandidater vi på Maxus har valgt at holde øje med under valgkampen.
De er fundet og listet efter antal personlige stemmer ved sidste valg, og partiernes procentvise størrelse af folketinget har bestemt hvor mange kandidater, de har fået med på listen.

Skemaet bliver opdateret minumum en gang om ugen (fredag), eller når nok data er indsamlet, og man ud fra dette kan drage nogle interessante betragtninger.

 

 

 

Spørgsmål til Valgsitet kan rettes til Maxus' Adm.Direktør: Henrik Abraham
på: 20 85 80 40 eller henrik.abraham@maxusglobal.com