Statistik

Digital

Broadcast

Print

Print update - læsertal 2H2011 vs. 2012 priser

Den 1. marts kom Gallup med de nyeste læsertal i forhold til dagblade og magasiner i Danmark. Maxus har kigget på disse og klarlagt hvem der på det danske printmarked er vindere og tabere.

Yderligere er 2012-priser vurderet i forhold til læsertal fra 2H 2011 – er det en sammenhæng mellem læsertilgang/læserfrafald og 2012 priserne?

Spådomme om 2012
Overordnet set vil dagbladene blive ved med at være udfordret især grundet de mange online nyhedssites som tilbyder gratis nyheder. Ydermere vokser den yngre generation i dag op uden den fysiske avis, hvorfor den derfor ikke er relevant for dem. Dette er ligeledes med til at presse markedet, da der dermed ikke kommer nye læsere til.
I forhold til de danske magasiner, er der ingen tvivl om, at den nuværende krise også vil fortsætte i 2012 – da flere og flere penge lægges online og magasinerne er fuldt ud afhængige af annonceindtægter. Dog ses der overordnet positive tendenser i form af øgede læsertal fra 2H 2010 til 2H2011. Der har de seneste år været mange lukninger og vi tror tendensen vil være den samme i 2012, dog på et lavere niveau, grundet læsertilvæksten på magasinmarkedet.
Ugebladene ser ud til at klare sig dårligt og med et stort læserfrafald fra 2H 2010 til 2H 2011.

Læsertal vs. priser – generelt

Dagblade
- Det danske dagbladsmarked er samlet faldet med 2,5% i læsertal
- Bruttopriserne er derimod gennemsnitlig steget med 3% (6 x 365 og 3 x 365)
 

Kun 6 dagblade er ikke faldet i læsertal fra 2H2010 til 2H2011
- 24timer
- Søndagsavisen
- Politiken
- Information
- Kristelig Dagblad
- Fyns Amts

Det er især i forhold til weekendudgivelserne der ses et stort læsertalstab – weekendudgivelserne er i gennemsnit faldet med 4,8% (hverdagsudgivelserne er i gennemsnit faldet med 2,7%)

Taberne på dagbladsmarkedet er:
- Fyns Amt: Læsertal faldet med 17,8% - pris stagneret
- Bornholms Tidende: Læsertal faldet med 16,7% - pris steget med 2,9%
- Ekstra Bladet: Læsertal faldet med 8,9% (hverdag) og 13,0% (weekend) – hverdagspris stagneret og weekendpris steget med mellem 4,3% og 6,1%

Vinderne på dagbladsmarkedet:
- Kristelig Dagblad: Læsertal steget med 9,5% - pris steget med 2,9%
- Information: Læsertal steget med 5,9% - pris steget med 7,7% (hverdag) og 25,9% (weekend)

Magasiner
- Det danske magasinmarked er samlet steget med 8,9% i læsertal
- Samtidig er bruttopriserne også i gennemsnit steget med 5% (1/1 og 2/1)
 

Alle fire forlag har gennemsnitlig øget deres læsertal:
- Aller: Læsertal steget med 3,0% og pris steget med 1,7%/1,8%
- Egmont: Læsertal steget med 13,9% og pris steget med 3,0%
- Bonnier: Læsertal steget med 9,3% og pris steget med 2,2%/2,1%
- Benjamin: Læsertal steget med 9,3% og pris steget med 11,1%/12,1%

Det er ikke som tidligere år niche magasinerne hvis læsertal er steget, men over hele linjen – mode, bolig, kvinde, mand, motion og niche. Det samlede magasinmarked er steget med 8,9% i læsertal fra 2H2010 til 2H2011. Dog ses det, at det er ugebladene der taber!

Taberne på magasinmarkedet er:
- Hendes Verden: Læsertal faldet med 11,0% - pris steget med 3,1%/2,9%
- Billed Bladet: Læsertal faldet med 6,3% - pris steget med 1,5%/1,6%
- Familie Journal: Læsertal faldet med 6,1% – pris steget med 2,5%/2,4%

Vinderne på magasinmarkedet er:
- Modemagasinet IN: Læsertal steget med 33% - pris steget med 1,6%/1,7%
- Fit Living: Læsertal steget med 31,6% - pris steget med 3,0%/3,1%
- RUM: Læsertal steget med 30% - pris steget med 3,0%/2,9%