Maxus News

21. februar 2013

Sorrell's 10 trends for 2013

WPP CEO Martin Sorrell har kigget lidt på 2013...


15. februar 2013

Vi søger nye kolleger

Vi søger netop nu en Digital Performence Planner og en Account Director.

Se stillingsopslagene her.


21. november 2012

Sunweb retargeting på FB

Sunweb er live med re-targeting på brugere som har været på deres forside ski.sunweb.dk. Det har de været længe og det virker.

Men nu er de som det første rejsebureau i DK live med re-targeting af brugerne som har været på ski.sunweb.dk på FB med et specifikt budskab. Dette er med til at drive brugerne tilbage og konvertere. Re-targeting er en vigtig del af salgsprocessen på rejser da det er vigtigt at være top of mind igennem hele processen viser de seneste salgs tal fra Sunweb i DK.
 

 


6. november 2012

Trends


30. oktober 2012

Digital med omtanke

Nye medier har ændret måden hvorpå vi interagerer og kommunikerer. I kølvandet af dette har vi hos Maxus jævnligt kontakt med nye virksomheder, der tager afsæt i at hjælpe din forretning med at begå sig på fx sociale medier og tilpasse en marketingindsats herefter.

Intentionerne er som oftest gode, men det er ikke altid tilfældet med resultaterne – tusindvis af Facebook fans, Twitter followers eller e-mail permissions er ikke altid ensbetydende med mere trafik til dit site, kvalificerede leads og øget salg. Flere overordnede værktøjer og teknologier har ganske vist ændret sig, men de underliggende marketingprincipper gælder fortsat.

Nedenfor finder du tre eksempler på hvordan du IKKE skal gøre på sociale medier og andre nyere mediekanaler, men hvad vi hos Maxus mener du bør gøre i stedet.

Forkert strategi #1: For mange mediekanaler
Facebook er det dominerende sociale medie herhjemme, men der findes et utal af kanaler, hvor du kan ramme potentielle kunder. Den gennemsnitlige store amerikanske virksomhed har 178 konti på sociale medier – ganske vist en anden skala end i Danmark, men princippet gælder også her. Det åbenlyse problem med at oprette konti på flere sociale medier, samtidig med at du vedligeholder din e-mail-database og holder din blog opdateret, er åbenlyst – du skal bruge store mængder ressourcer på håndtering, og det bliver svært at gøre det godt på alle platforme. Brugere vil komme til at gå forgæves, hvis de opsøger info på en ikke-opdateret Facebook firmaprofil, og det bliver svært at hive dem tilbage.

Derfor, hold fokus på den ene eller de få kanaler du har ressourcer til at opdatere! Dan dig et overblik – hvilket socialt medie gavner du mest af? Vil du gerne have flere besøgende på din blog? Skal din e-mail-database være din primære call-to-action? Herefter kan du optimere indsatsen og spare tid, og dine kunder vil møde en virksomhed der holder fokus.

Forkert strategi #2: Afhængighed af andres deling af dit indhold
Mulighederne for deling af indhold på særligt sociale medier er en af gevinsterne ved fx Facebook. Det eksponerer nye brugere for dit indhold, og kunder og fans bliver ambassadører for dit brand. Særligt for store, etablerede brands er dette nemt, idet næsten alle ved hvem du er, og der følges, interageres og deles i stor stil. Men er du lille og nyopstartet, kan du ikke sætte din lid til word-of-mouth.

Løsningen kan være at binde dine marketingaktiviteter sammen om den nye aktivitet. Dirigér brugere fra dit website, din nyhedsmail osv. over til din Facebook-side, såfremt det er denne du prøver at opdyrke. Men gør det så nemt som muligt for brugerne ved at lede dem direkte til den landingsside, du ønsker (og de forventer) – fx en konkurrence, et introduktionstilbud eller noget tredje.

Forkert strategi #3: For stort fokus på hurtige løsninger
At give mange hurtige statusopdateringer, skrive blogindlæg på tre sætninger eller køre standard Facebook-annoncer er nemt, og det kan virke på den korte bane. Men du skal have noget på hjerte, hvis du vil opbygge et langvarigt forhold til dine kunder, så du skal positionere dig og give brugerne grund til aktivt at opsøge DIG!

Community management er vigtigt, hvis du allerede har en stor fanskare, men hvis du skal opbygge noget nyt, kan du have brug for at udvikle din forretning og danne partnerskaber med andre virksomheder eller organisationer. Du kan bl.a. levere content til et større, etableret medie; du kan donere tid, opmærksomhed eller penge til en velgørende organisation, der vil give dig en markant og håndgribelig profil. Du vil med høj sandsynlighed ikke få store indtægter på kort sigt, men på den lange bane skaber dette større ROI end hurtige løsninger.

Nye og sociale medier giver anledning til en stor mængde overvejelser, men eftersom de oftest er meget let tilgængelige, kan man som virksomhed nemt springe ud i det, uden at man er 100 % klar på, hvad man vil opnå. Det gælder om at være sikker på sin strategi, før man investerer i det, og hos Maxus anbefaler vi, at man tænker nye/sociale medier grundigt ind i sin kommunikations- og mediestrategi, så man fra starten har en integreret og velovervejet tilgang til det.


5. september 2012

Nye læsertal

Print update: læser– og oplagstal 1H 2012

Den 3. september kom Gallup med de nyeste læsertal i forhold til dagblade og magasiner i Danmark. Maxus har kigget på disse og klarlagt hvem der på det danske printmarked er vindere og tabere.

Se konklusionerne her

 

 


30. august 2012

Maxus til DHL

Maxus deltog i går onsdag i DHL-stafetten med 2 hold - et mixhold og et drengehold. Begge slog de rekorden fra sidste år!


20. august 2012

Ny praktikant i Digital

Velkommen til Morten Hall, som er vores nye praktikant i Digital-afdelingen.


13. august 2012

Maxus teamwork

Maxus deltog i går i CPH Challenge, som hold. Kristian svømmede, Kent cyklede og Morten løb - ren teamwork!

Godt gået drenge!


1. juni 2012

Ny Digital Planner

Vi siger velkommen til Anders Hedegaard, som er vores nye Digital Planner.


14. maj 2012

Interview af GroupM's CEO

GroupM’s CEO Dominic Proctor, bliver interviewet af Forbes om fremtidens mediebureau.

Se interviewet her


9. maj 2012

Vi søger en Digital Praktikant


Se opslaget her


2. april 2012

Vi søger en Digital Planner

Se opslaget her 

 

 


21. marts 2012

Nye læsertal

Print update - læsertal 2H2011 vs. 2012 priser

Den 1. marts kom Gallup med de nyeste læsertal i forhold til dagblade og magasiner i Danmark. Maxus har kigget på disse og klarlagt hvem der på det danske printmarked er vindere og tabere.

Yderligere er 2012-priser vurderet i forhold til læsertal fra 2H 2011 – er det en sammenhæng mellem læsertilgang/læserfrafald og 2012 priserne?

Se konklusionerne her


15. marts 2012

Facebook – Det nye Timeline-design

Den 30. marts 2012 går alle Facebook fan pages over til det nye Timeline-design der kendes fra Facebooks brugerprofiler. Det nye design åbner op for helt nye muligheder, men det nye design har også sine begrænsninger.

Nedenfor har vi kort skitseret de vigtigste ændringer i forhold til det nye Timeline design:

  • Med det nye Timeline-design er det ikke længere muligt at vælge landing page (f.eks. velkomstside). De manglende muligheder for at lave kreative forsider, stiller derfor store krav til det grafiske, da det nu er Timeline siden der skal fange og fastholde brugerne. Derfor er det vigtigt at man overvejer hvordan det nye coverbillede og profilbillede tager sig ud og spiller sammen.
     
  • Det nye Timeline-design giver et nemt og hurtigt overblik over historikken på ens fanpage. Dette kan både være positivt og negativt. Positivt hvis der generelt er en god stemning på fanpagen, men negativt hvis der hersker en dårlig stemning. Derfor er det vigtigt at få de rigtige budskaber kommunikeret ud og at få skabt en positiv og relevant fanpage. Den nye mulighed for at oprette ’Milestones’ og tidsbestemte posts kan hjælpe til med dette, men det stiller store krav til administratoren.

Uanset om man kan lide det nye design eller ej, overgår alle fanpages til det nye design den 30. marts 2012 og det er derfor vigtigt hurtigt at få lagt en strategi for hvordan det nye design skal implementeres.

3 ting at tænke over.

  • Det er vigtigt at få kreeret et lækkert coverbillede.
  • Da det ikke længere er muligt at bruge de aflange profilbilleder, skal der kreeres et nyt kvadratisk profilbillede.
  • De tidligere smalle tabs skal re-designes til de nye bredere apps.